Hvordan foregår parterapi

Via kontaktformularen her  bestiller I jeres første tid. I behøver ikke forberede noget, før I kommer.

Vi starter altid med at spørge ind til jeres overordnede situation – hvor længe har I kendt hinanden, har I børn, og hvad er grunden til, at I har opsøgt os, mv. Denne indledende orientering bruger vi for at vurdere omfanget og karakteren af jeres særegne udfordringer, så vi bedst kan hjælpe jer. Vi er alle forskellige, og derfor er der ingen forløb som er ens.

Dette første møde giver samtidig jer et indtryk af os som terapeuter, om der er god kemi, og om denne måde at arbejde på er noget for jer.

En session varer ca. 90 minutter. Udgangspunktet er samtaleterapi, men vi arbejder også med små øvelser under sessionen, samtidig med, at der kan også forekomme små ”hjemmeopgaver”, som I laver mellem vores møder.